Spring til indhold

Synsmessen 2024

  • af

Synsmessen 2024 blev afholdt torsdag den 12. september 2024 i Odense Congress Center, og var den tredje i rækken. I skrivende stund er det tre uger siden messen var i fuld gang, og her på bagkant er det helt tydeligt, at arrangementet er en efterspurgt og glædelig messe. Vi bliver mødt med stor interesse, både før og efter, og modtager flere positive tilbagemeldinger.

Efter afholdelse af Synsmessen 2023 har arrangørgruppen bearbejdet de ris og ros som vi i tiden efter modtog. Det resulterede blandt andet i at frokost for de Synsprofessionelle fastholdes *glad smiley*. Men også at arrangementet rykkes fra forår til efterår, hvorfor Synsmessen 2024 først åbnede dørene torsdag den 12. september 2024, klokken 09:00. Der blev skåret en smule ned på åbningstiden, men ellers var der bred enighed om et solidt fundament.

Til Synsmessen 2024 var antallet af udstillere øget til 18. De fordeler sig på 10 forhandlere og otte foreninger.

De 10 forhandlere var: Handi Life Sport, Hjælpemidler for Handicappede A/S, IKONN, Instrulog A/S, ITECH ApS, LVI Danmark ApS, Lys og Lup ApS, NaviBlind ApS, On Sight Vision ApS samt TopVision.

De otte foreninger var: BFO Brugernes Førerhundeordning, Blindes Arbejde, CFD, Dansk Blindesamfunds Ungdom, Hjerneskadeforeningen, LFBS Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede, Nedsatsyn.dk samt NOTA.

I alt stod hele 38 repræsentanter fra udstillere klar til at give de besøgende en god oplevelse. Til Synsmessen 2024 var der tilmeldt 122 synsprofessionelle. Der kom 50 private efter klokken 14:00, som ikke kræver tilmelding.